Blog

Jeg deler ud af de erfaringer, principper og praksisser, jeg har fået på vej hjem i kroppen

Hvad mener jeg med hjem i kroppen?

Vi tænker 60.000 tanker om dagen og 95 procent af dem, var det samme, du tænkte på igår. Sindet har en tendens til overanstrengelse og kan skabe en hektisk og rastløse oplevelse inde i os. Tankerne støjer ofte så meget, at vi går glip af det, der sker omkring os.

Vores evne til at tænke er enestående i dyreriget, men opnår først den fulde værdi, når den bliver genforenet med kroppens rolige og nærværende intelligens. Vi kan ikke “slukke” for tankemylderet, men vi kan lade vores opmærksomhed hvile i kroppen og åbne op for vores sensitivitet til verden.

Sindet er god til at opdele og skabe teori, så vi bedre kan overskue verden. Men bagsiden er, at det skaber en adskillelse til virkeligheden. Det resulterer i værdier som kontrol, bedømmelse og fornuft ud fra abstraktioner, som kan være gode i nogen situationer, men er blevet dominerende i stort set alle situationer i vores kultur. Lige fra løsninger på klimakrise og social ulighed til vores valg om familieliv, karriere og hvor vi skal bo. Når vi træffer beslutninger herfra, vil det være på baggrund af en idé om verden. Når du ikke er nærværende til øjeblikket, vil du gå glip af den information øjeblikket indeholder. Vi træffer altså vores beslutninger ud fra en lille del af vores evner. Det er kernen til mange af de udfordringer, vi står overfor i den moderne verden. Og som Einstein har sagt: “problemer kan ikke løses med samme tænkning, som har skabt dem”.

Den måde vi relaterer til kroppen, er samme måde vi relaterer til verden. Derfor mener jeg (og heldigvis mange andre), at komme hjem i kroppen er et vigtigt arbejde, i den tid vi lever i. Når vi er hjemme i kroppen, træder vi ind i væren, hvorfra vi kan lytte til verden igennem alle kroppens sanser. Det betyder ikke, at vi helt skal stoppe med at gøre noget, men at det vi gør, kommer et andet sted fra. Vi kan i højere grad agere fremfor kun at reagere i verden. Da både maven (tarmene mm) og hjertet har et rigt og kompleks netværk af neuroner og neurotransmittere betragtes de nu som hjerner, der i ligeså høj grad informerer og kommunikere med sindet og resten af kroppen (Du kan læse mere om det på HeartMath Institute og Tarme med Charme m.fl.). Det er altså mere end metaforer, når vi snakker om mavefornemmelse eller at have noget på hjertet. Når vi kigger til andre kulturer, kan vi se at det har været anerkendt i lang tid og vi kan få inspiration til en anden måde at være i verden på (læs fx “Original wisdom” af Robert Wolff) .

Kroppen er vores anker her i verden. Kroppen ved at den er skabt af Jorden og hører til i helheden her. Det er igennem den af vi etablerer vores jordforbindelse. Kroppen er i konstant kommunikation i det indre miljø, som er i konstant vekselvirkning med de ydre omgivelser for at opnå balance.

Det er lige netop, hvad det handler om, når jeg kalder det for hjem i kroppen – balance eller harmonisering. Vi kan balancere på et ben, men det er ikke en funktionel position, hvis vi gerne vil bevæge os rundt. Kroppen søger balance fra to ben, som når vi går og løber. Det samme gælder for vores bevidsthed i hovedet og kroppen. Vi har igennem længere tid nu værdisat hovedets tænkning over sansninger, fornemmelser og følelser. Vi skal lære at hengive os til kroppens intelligens, så sind, krop og omgivelser kan genforenes og harmoniseres, som den helhed det er. Når vi er forankret i kroppen, kan vi gøre fuldt brug af vores evner som mennesker, til det bedste for os selv, de nærmeste og verden.

Du kan læse mere om hvordan du kan starte på, at bevæge dig hjem i kroppen igennem BevidsthedsBerøring og “Hjem i Kroppen” workshops her på hjemmesiden.

Hvis du resonerer med dette indlæg, kan jeg varmt anbefale at læse mere i bøgerne:

“Den Bevidste Krop” af Bjørn Herold,

“Radical Wholeness” af Philip Shepherd

“Original Wisdom” af Robert Wolff

“In touch” af John Prendergast

Write a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *