Artikler

Jeg deler ud af de erfaringer, principper og praksisser, jeg har fået på vej hjem i kroppen

Hvad har BevidsthedsBerøring betydet for mig?

 

Min oplevelse efter 20+ BevidsthedsBerøring sessioner

Jeg er blevet mere bevidst om, hvem jeg er i min essens. Jeg er blevet klar over nogen af de lag, der er lagt på mig gennem mit liv. Både med hensyn til oplevelser, kultur og fortællinger. Jeg kan bedre se mine egne værdier og ressourcer. Mit selvværd er blevet styrket, da jeg er blevet set og kommet tættere på mit naturlige selv. Jeg føler, jeg er blevet mere helhjertet, i den jeg er og det jeg gør.

BB har styrket min kropsbevidsthed på et andet plan end jeg har oplevet gennem meditation, bevægelse og idræt. Det at jeg er blevet spejlet med berøring og ord, har gjort mig bevidst om holdninger, mønstre og attitude, jeg ikke vidste jeg havde. Jeg oplever at kunne give mere og mere slip på det, der ikke tjener mig mere. Samtidig kan jeg mærke, at der er nogle indgroet vaner, som kræver opmærksomhed og tålmodighed at ændre.
Jeg er blevet mere nærværende og kan bedre agere på min omgivelser i stedet for at reagere. Jeg oplever især i mine tætte relationer, at jeg har mere overskud i samværet med dem.
Jeg er blevet mere sensitiv eller nærmere mere klar over, hvor sensitiv jeg er. Jeg kan se hvor mange kræfter, jeg har brugt på at holde indtryk ude i mange situationer, for at kunne være i dem. Det har stresset mit system meget. Nu kan jeg bedre vælge, hvad jeg udsætter mig selv for, trække mig, når jeg har brug for det uden dårlig samvittighed. Jeg kan begynde mere bevidst at bruge, den som en styrke blandt andet i BB-arbejdet. Jeg kan også bedre se min børns sensitivitet og styrke dem i den.

BB har åbnet op for den åndelige verden for mig og jeg træder i højere grad ind i den. Jeg har opdaget, at jeg ofte har en fornemmelse, når noget er rigtigt og tør stole mere på det uden at kunne forklare hvorfor. Den verden vil åbne sig mere og mere op for mig, da jeg kan mærke, at en stor del af min førhenværende ubevidste længsel lægger her. Heri ligger også den forbindelse jeg havde til dyr og natur som barn. Den har ligget og slumret og er ved at vækkes til live igen. Jeg kan mærke, at den rette vej for mig er at facilitere genforbindelsen til kroppen igennem BB og bevægelse, samt at genoprette forbindelsen med naturen og alle dens væsner.

BB har derfor i høj grad sporet mig ind på min kerne og en meningsfuld retning i livet. Arbejdet har været med til at indse mine styrker og hvordan jeg kan sætte dem i spil. Det har øget mit selvværd og min tillid til verden.

Nu er jeg klar på at give BevidsthedsBerøring videre til andre der gerne vil hjem i kroppen og ind til kernen.

Kontakt mig for en uforpligtende snak, hvis du er nysgerrig på om BevidsthedsBerøring kunne være et redskab for dig.

Læs mere om BB her:

Comments for this post are closed.